08-07-2018
Sommerferien gik til Østrigs bjerge. Nå ja, dybest set (kan man sige det om bjerge?) også Tysklands bjerge, da en del af målet var Zugspitze, hvis top ligger i Tyskland.
Det danske vejr bød på både sol og sommer; men højderne må man udenlands for at finde 😊
Da vi ankom til landsbyen Ehrwald, blev der undersøgt stier og mulige løberuter op til toppen af Zugspitze. Det fandt jeg såmænd også; men … men …
... se lige her:
Dette er toppen af nabobjerget, Sonnenspitze 😀
Selvom Zugspitze er Tysklands højeste bjerg (selve spidsen ligger på tysk område), var der alligevel noget mere dragende over nabotoppen …
Det blev den! Resten af familien tog i svømmehallen; så var der fri leg til mig til en gang skytrail (eller i hvert fald så langt, jeg kunne nå op) med kurs mod Sonnenspitze i baggrunden 😃
Der er noget med træer her i Østrig ... De har et meget nært forhold til sten! Dette er blot ét af mange sten, der er blevet toupéret med et træ!
Skovstierne på den bevoksede del af bjerget. Perfekte at gi' den gas på.
Der er bare den hage ved det, at det går OPAD!
At være på et bjerg med fjeldsider overalt, under over og ved siden af én, samtidig med udsigten til dalen under sig. Helt afgjort ét af livets gode stunder 😃
9,4 km og 851 højdemeter senere.
Der er 568 hm op til toppen endnu. Det bliver en anden gang.
Jeg havde lovet mig selv at vende om, når to trediedele af vandet var drukket. Det er det nu, og det virker som et passende sted at hilse ærbødigt på bjerget og vende om.
Fantastisk oplevelse.
Nede ad bjergsiden igen. Skyerne er nu på vej ind over der, hvor jeg var for lidt (cirka!) siden.
Igen et fattigt billede ... Min oplevelse var en lysstråle, der skar sig lodret ned mellem træerne, som om den ville sige "Her ligger en kiste med guld!" Oven i købet lukkede skoven ned for alle lyde på én gang, og en enkelt fugl begyndte på sin solo ...
Billedet fik jeg først taget bagefter, da jeg var færdig med at nyde scenariet.
Ude på det næsten-fla'e igen. Jeg tror folk går op til kirken, for den lå bare lige dér på plænen. Med en smuk udsigt.
Sonnenspitze og omgivelser. Jeg nåede op til sadlen mellem de to bjerge.
Da jeg kom tilbage til hotellet, og havde løbet 17½ km, fik jeg den geniale ide, at der jo ikke er så langt op til halvmaratondistancen på godt 21 km ...
Det var måske et udslag af højdesyge, at jeg ikke syntes, 3½ km på bjergsider skulle være noget særligt. Og at jeg endda havde glemt, at det fra hotellet og op mod Zugspitze gik opad ...
Der var jo nok en årsag til, at vejen videre op lå på en skipiste!
Hvorom alting er, blev jeg modtaget med en himmelsk åbning i strålende lys!
Bare det ikke var for at hente mig ... (Næh. Så var det nok snarere et hul i jorden, der havde åbnet sig!)
For lige at vade lidt i det blev jeg overhalet af en mtb'er, der kom strygende ned ad vejen på den sidste del af bjergsiden. Heldigvis så han også ud som om, han havde det hårdt, selvom han kørte nedad 😃
Hjemme igen fra et fedt eventyr, 21½ km, 1.200 højdemeter og knap fem timer senere 🙂
Tak til Ehrwald for denne gang ...
Det er godt nok Zugspitze, der er den berømte; men jeg må indrømme, at det var damen her, Sonnenspitze, der vandt mit hjerte!
Et bjerg med skov, stier, barske men tilgængelige sider, og fantastiske oplevelser 🤩
#SchjllrpRun
2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 | 2019 | 2018 | 2016
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar