27-02-2021
Vejret var ganske enkelt for godt til ikke at være ude og nyde solen, så den gik mod Grund for at nappe en løbetur!
Var på besøg sidst, da der var sne, og nu ville jeg se, om det stadig var lige flot. Det var det helt afgjort 😃
Ingen tvivl om, at den skyfri, blå himmel gjorde sit; men det er nu en hyggelig skov at bevæge sig rundt i 🌳🌲
Der er en okay sjat højdemeter, når man lader ruten gå på tværs af skoven ad flere omgange. Det kan godt være, at det giver nogle undrende blikke fra både rådyr og krondyr, at man sådan er lidt over det hele; men vi havde vist en fælles forståelse for, at naturen bare skulle nydes i dag 🦌🦘
Gode stier og spor, med fornemt kuperet terræn.
Solen strålede det bedste den kunne mellem træerne, og vinden holdt weekend; en smule køligt i luften, især i skyggen, men ikke nødvendigt med hverken hue eller handsker.
Foråret er virkelig på vej 🌞
Super tur på nordsiden af Vejle fjord 😁
Bemærk: En del af ruten går på private arealer, så dér er der ikke adgang om natten (fra solnedgang til kl. 6 morgen).
Opdatering 07-07-2024:
Nissen er lettere amputeret nu; men den har fået selskab.
#SchjllrpRun
2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 | 2019 | 2018 | 2016
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar