#SchjllrpRun: HAGT Ultra: Heden og Ådalene

28-05-2022

Kender du det, at man lige går ud for at tage sko på, så man kunne gå ned og handle ... Og så står man pludselig på Randbøl Hede, i gang med en løbetur!
Jeg skulle nok have valgt nogle andre sko ... 🤫

(Gad i grunden også vide, om det var derfor, Jeanette stak mig min løbevest "til at bære tingene i" … Nå, med huset fuld at venner til den ene af knægtenes runde fødselsdag, så kunne der godt være en sammenhæng 🤔)

🤷‍♂️ Nu jeg alligevel var her …

Det var en tour-de-istidslandskab: Fra Frederikshåb plantage over Runkenbjerg, gennem Tørskind og videre ned gennem ådalene til Tågelund Plantage. Herfra op over Bindeballe Købmandsgård til en runde på Randbøl Hede, inden den gik via Syvårssøerne tilbage til bilen.

En pragtfuld tur 😀

Ruten i sin fulde udstrækning

Sædvanligvis ser man en enkelt bakke eller dal, et element taget ud af sammenhængen – her oplevede jeg at starte fra den plane(-agtig) hede og bevæge mig ned i dalene, der har skabt de "falske bakker", dvs. hvor terrænet omkring er gravet væk, og bakkerne står tilbage. Det var hele kapitlet af istidslandskabet, jeg fik lov at læse i én sammenhæng.

Jeg elsker at betragte sådan noget geologi 😊

Vejret var fremragende, og solen spillede i et kludetæppe af skyer; til tider direkte og varm, til tider køligere og mere tilbageholdende. Men altid til stede

Jeg bevægede mig i alt det grønne, både fra fyr og gran, men også hele strækninger omkranset af egeløv, farven fra den gule gyvel sprayet overalt, op og ned i topografien, duften fra fældede træer, der venter på at blive sendt videre – en aktiv væren til stede, som skuespiller midt i optagelserne til en film ...

Så er reality-show noget for mig 😁

Det gode vejr påvirkede også de andre mennesker, der var ude og nyde naturen. Overalt var det store smil og glade hilsener, når jeg mødte andre 😊

Én tilbød mig endda, at jeg godt måtte løbe med hans border-collie – bare jeg sendte en gps-position, til hvor han kunne hente den igen 😄 Det var fristende!

Et par af de meget våde steder, jeg løb for et par år siden, har nu fået broer og spange lagt ud. Det er også kommet flere rutepæle op, og stort set blevet trådt mere tydelige. Men ok, en rute som "Egtvedpigens Fodspor" har også nået både at åbne og blive lukket igen i mellemtiden! Det har sin charme at løbe på stier, mens de endnu er sparsomme; men det er afgjort blevet nemmere at bestemme sig for, hvilken én af de 5-6 spor, man skal vælge.

Undervejs så jeg harer, ræve, en kronhind, rådyr, køer, geder, heste, en svanefamilie … var det en rørhøg, der fløj dér? … og utallige sangfugle ... Ingen grund til at have musik i ørerne; fuglene og vinden i træerne leverer en fortræffelig lydkulisse. (Krydret med bl.a. Shu-bi-duas "Den Lille Havfrue" som indre metronom 🤪).

Turen blev nydt i fuld drag! Ikke noget hast eller jag ... Jeg stoppede op og tog billeder, stod stille og kiggede på scenarierne, lukkedes øjnene og lagde mærke til lyde og dufte ...

Jeg havde tegnet ruten, så jeg kom igennem en masse flot landskab. Det var ikke bare en tur, der skulle løbes igennem; det var en tur, der blev *oplevet* 🤩

Det er derfor, jeg kalder det "HAGT": Having A Good Time!

Turen vist på Relive

Det var beskrivelsen af oplevelsen ... Billederne er nederst i opslaget 🥳

For de mere nørdet interesserede er det nu tid for:

= = Det løbetekniske = =

Turen var på 51,51 km ifølge uret …

Normalt regner jeg ikke decimalerne med, da der alligevel er unøjagtighed med gps-målingerne. Men talmønstre har deres egen skønhed 😊

Jeg havde fornøjelsen af 855 hm undervejs. Pænt, men ikke udpræget meget for den distance. De 700 hm var imidlertid koncentreret om de 30 km i ådalene. Så det var en blød start, noget kuperet terræn, og så rolig afrul på heden efterfølgende.

Turen var en blanding af self-propelled og self-supported …

Jeg havde det mad/energi og andet, jeg skulle bruge undervejs (self-propelled), og så tankede jeg vand halvvejs ved Bindeballe Købmandsgård (self-supported).

Jeg regner 1 flaske vand (½L) pr. 8 km, og 1 energibar (protein) pr. time + en ekstra. Dertil har jeg "belønninger" i form af mini-marcipanbrød, Yankee og Mars-bar.

Behovet for at få en belønning var imidlertid mindre end forventet; hele turen gik i så godt flow, at jeg ikke behøvede fejre hverken halvvejs, "nu er det maratondistancen" eller andet.

Sjovt nok fandt jeg lejlighed til at spise dem alligevel 😁

Jeg løber med to flasker i foran (de to andre er i sidelommerne af løbevesten). Den ene er med elektrolytter, den anden med rent vand. For hver ca. 16 km skal de så begge være tømte (og jeg skifter til det andet sæt flasker, og kommer en elektrolyttablet i den ene, inden den sættes i frontlommen).

Jeg havde en ekstra (tom) flaske med, til hvis det viste sig at være så varmt, at jeg skulle bruge mere vand på sidste halvdel af turen. Det var dog ikke tilfældet.

Hastighed undervejs ...

På første del af turen økonomiserede jeg med kræfterne – dvs. jeg gik op ad de stejle bakker og trapper. Lidt en prøvelse, faktisk, for jeg kan normalt godt lide at give den gas opad. 50+ km er jo en lidt lang distance at løbe.

Det var en lettelse, da jeg nåede til Staldbakkerne igen, for så var der fri leg opad og nedad; med kun 5-10 km tilbage vidste jeg, at jeg havde krudt nok tilbage!

Jeg fandt endda en fin trappe at løbe opad 😃

Min målsætning var (energimæssigt) at være konstant kørende – sørge for at spise og drikke regelmæssigt, før kroppen skreg på energi.

Efter turen var jeg hverken specielt tørstig eller sulten, så den del virkede også.

Træningen til turen er der ikke så meget at sige om …

Ud over at jeg løber regelmæssigt, havde jeg ikke trænet specielt til turen. Heller ikke spist noget særligt om morgenen eller den slags.
Totalt udisciplineret 🙃

Jeg går op i at nyde turen undervejs. Det indebærer også, at jeg løber på en måde, som kroppen synes om.

Benene var trætte bagefter – og det måtte de også godt være 😊
Jeg havde ikke ondt i knæ eller ankler, ingen blå tæer eller vabler nogen steder, ikke engang hot-spots.

Jeg gik en kort tur senere på aftenen som neddrosling af musklernes forventning om arbejde.

Her dagen efter kunne jeg godt mærke, at musklerne have været i brug; men efter nogle gange op og ned ad kældertrappen for at rydde op efter festen i går, var det ovre.

Jeg kunne sige en masse om decideret løbeteknik; men jeg er overbevist om, at det vigtigste element er at kunne nyde hvert eneste øjeblik af turen. Så slapper kroppen ordentligt af undervejs, og man bliver ikke overanstrengt.
Det drejer sig altså ikke om at finde ud af, hvor langt man kan løbe; men hvor lang tid man nyder at gøre det.

Sådan et landskab, som jeg var igennem, er for mig en meget vigtig bestanddel 🤗

Udstyret spillede max. ...

T-shirt og short, der ikke skavede, calf-sleeves, sko med plads til tæerne, strømper der fungerer, en løbevest som sidder godt – og som jeg har øvet tit at løbe med, både regn- og vindjakke i lette udgaver, rutine i pakning af grej i løbevesten …

Alu-tæppe. shit-pack, førstehjælp mv. er også med, men ligesom regnjakken forblev det (heldigvis) dødvægt.

Kort sagt

Totalt fed tur set ud fra alle aspekter 🤩