13-02-2024
Valget faldt på et stykke af Caminoen (eller rettere, én af caminoerne; der er mange!), som har den ubestridte tiltrækning, at den gik over en bjergryg!
At løbe den føltes som at bevæge mig ud på en historisk rejse.
En lille historie, i hvert fald.
Nok nærmest en novelle 🤔
For sammenlignet med Caminoens længde på flere hundrede kilometer, eller bare den lokale dagsetape på godt 30 km, er 14½ km ikke meget 😄
Den havde dog pragtfulde godt 770 hm undervejs, så det var nu ikke at kimse af 🤩
Turen startede godt inde fra byen: Først gik det op ad nogle trapper. Så lidt henad og derefter ned ad nogle trapper.
Hvor hårdt kan det her lige være 🤷♂️
Det førte over til nogle andre trapper, som jeg ikke behøvede at tage – så det lod jeg naturligvis være med.
I stedet tog jeg den tilhørende brostensbelagte vej, eller var det slet og ret en afløbskanal til regnvand 🤔, opad.
(Det kunne jeg heldigvis gøre med fred i sjælen, for aftenen før havde jeg lige været ude og inspicere og havde taget den op ad alle førnævnte trapper .. så jeg følte mig ikke snydt.)
Hvor hårdt kan det her lige være 🤷♂️
Det førte over til nogle andre trapper, som jeg ikke behøvede at tage – så det lod jeg naturligvis være med.
I stedet tog jeg den tilhørende brostensbelagte vej, eller var det slet og ret en afløbskanal til regnvand 🤔, opad.
(Det kunne jeg heldigvis gøre med fred i sjælen, for aftenen før havde jeg lige været ude og inspicere og havde taget den op ad alle førnævnte trapper .. så jeg følte mig ikke snydt.)
Turen gik ganske enkelt opad. Ikke nogen dikkedarer der 🤣
Den første del af turen var inde i byen ... Jeg var spændt på at se, hvor meget der ville være trail, når jeg kom op på bjerget.
Det var ikke det pure trail; men det var heller ikke helt dårligt 😊
Blandet grusvej og beton - med betonen lagt så tilpas groft afrevet, at det godt kunne virke som at løbe på klippegrund 😇
Nu er beton jo også recente syntetiske konglomerataflejringer, så det er da så tæt på, som noget kan komme!
Fra toppen, og ned på den anden side, var det ren asfaltvej. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg bare skulle lade turen være det, jeg allerede havde oplevet, og så tage den tilbage igen mod Bilbao ...
Men dels lignede det en vej med godt flow, dels skulle den være endnu stejlere fra den anden side, hvor jeg skulle vende efter planen og løbe opad igen. Den oplevelse ville jeg også have med 😃
Så ned ad vejen i strakt galop 🐎
Halvvejs nede fandt jeg ud af, at det var den helt rigtige beslutning, at have taget 🤩 Her var der nemlig skovvej, som kvalificerede sig rendyrket til betegnelsen trail!
Et godt flow nedad, med et spor som stiller krav til de tekniske færdigheder ...
Det fås næsten ikke bedre 🥳
Det overgås kun af: et spor med et godt flow og krav om tekniske færdigheder, der går OPad 😂
Det var virkeligheden, da jeg havde nået vendepunktet – stor begejstring herfra 🎉
Den første del af turen var inde i byen ... Jeg var spændt på at se, hvor meget der ville være trail, når jeg kom op på bjerget.
Det var ikke det pure trail; men det var heller ikke helt dårligt 😊
Blandet grusvej og beton - med betonen lagt så tilpas groft afrevet, at det godt kunne virke som at løbe på klippegrund 😇
Nu er beton jo også recente syntetiske konglomerataflejringer, så det er da så tæt på, som noget kan komme!
Men dels lignede det en vej med godt flow, dels skulle den være endnu stejlere fra den anden side, hvor jeg skulle vende efter planen og løbe opad igen. Den oplevelse ville jeg også have med 😃
Så ned ad vejen i strakt galop 🐎
Halvvejs nede fandt jeg ud af, at det var den helt rigtige beslutning, at have taget 🤩 Her var der nemlig skovvej, som kvalificerede sig rendyrket til betegnelsen trail!
Et godt flow nedad, med et spor som stiller krav til de tekniske færdigheder ...
Det fås næsten ikke bedre 🥳
Det overgås kun af: et spor med et godt flow og krav om tekniske færdigheder, der går OPad 😂
Det var virkeligheden, da jeg havde nået vendepunktet – stor begejstring herfra 🎉
.
Jeg mødte en enkelt pilgrim (i hvert fald én, der gik turen med rygsæk, så mon ikke han havde bevæget sig længere end mig 🤫) og nogle skovarbejdere, som var fløjtende ligeglade, da jeg løb udad, men som hilste pænt, da jeg kom retur. De kendte vist godt den bakke 😄
Ikke det store rend på bjerget dén dag.
Der bliver plads til lidt filosoferen på sådan en tur ... Både om løb, og om livet, universet og alt det der.
.
// Nørderi start //
På sådan en tur har jeg et løbebælte med 0,6 L vand, en vindjakke, førstehjælp/papir, solbriller og en energibar.
Jeg kunne godt have nøjedes med en håndholdt flaske og en energibar ...
Alligevel var det nu godt nok med det basale grej.
Jeg har før stået på et bjerg, hvor himlen pludselig blev sort af regn, og selvom toppen kun(!) lå knap 400 m højere end udgangspunktet, er det et spil i lotteriet, hvordan vejret er.
Det kan lige så nemt være koldt og blæsende.
Det er sjældent, jeg har brug for mine solbriller på sådan en tur. Tilpasningen af kasketten, hvor jeg har farvet undersiden af skyggen sort, er uhyre effektiv.
Det gode er, at det ikke betyder noget for mig at have grejet med 😃 ...
Hvis jeg skulle vinde et løb, ville det spille en rolle. Men det skal jeg ikke.
At have det nævnte udstyr med på bjergtur er standard – jeg synes nærmest, jeg har glemt noget, hvis det ikke er med.
Det betyder også, at jeg har friheden til lige at løbe lidt ekstra, hvis der viser sig et fedt spor undervejs 😎
Følelsen af "come what may" er en del af friheden på løbeturen, hvor jeg er ude og samle gode oplevelser og indtryk 🥳
// Nørderi slut //
.
Oppe fra toppen var det stort set ét langt flow tilbage til centrum af byen – derfor ikke mange billeder fra den del, der tog lidt kortere tid end de andre 🏃♂️
Der var mange mennesker på stræderne nede i Bilbao; men det var ikke noget problem at finde vej i hurtigt løb gennem mængden. Det var helt naturligt for folk lige at give plads, når der kom én i fart.
Et ganske behageligt element af byløb – som endda sluttede af med, at jeg nu kunne løbe op af de trapper, som jeg løb nedad helt i starten. Så kom der balance i universet igen 🎉
.
Overordnet set var det ikke en storslået wauw-natur ... Men alligevel umagen værd! Det var et hyggeligt bjerg med ganske udmærkede stier, noget trail, sol, skov, dufte fra træerne og græsset, lyden af rislende vand i bækkene og venlig imødekommenhed fra de andre, jeg mødte på min vej 😃
At følge en rute, hvor utallige andre har bevæget sig af nogenlunde samme spor, hver i deres egen spirituelle stemning (om det være sig ved at vandre, løbe, cykle, i religionens navn, eller hvad hver enkelt nu ellers føler for), er en hyggelig oplevelse og tanke.
Ikke mindst fordi de ikke var der samtidig med mig – jeg havde ruten stort set for mig selv 😁
.
Camino de Santiago ... Måske ikke en pilgrimsrejse i denne omgang; men ikke desto mindre en oplevelse, der fik sjælen til at smile 😊
Jeg mødte en enkelt pilgrim (i hvert fald én, der gik turen med rygsæk, så mon ikke han havde bevæget sig længere end mig 🤫) og nogle skovarbejdere, som var fløjtende ligeglade, da jeg løb udad, men som hilste pænt, da jeg kom retur. De kendte vist godt den bakke 😄
Ikke det store rend på bjerget dén dag.
Der bliver plads til lidt filosoferen på sådan en tur ... Både om løb, og om livet, universet og alt det der.
.
// Nørderi start //
På sådan en tur har jeg et løbebælte med 0,6 L vand, en vindjakke, førstehjælp/papir, solbriller og en energibar.
Jeg kunne godt have nøjedes med en håndholdt flaske og en energibar ...
Alligevel var det nu godt nok med det basale grej.
Jeg har før stået på et bjerg, hvor himlen pludselig blev sort af regn, og selvom toppen kun(!) lå knap 400 m højere end udgangspunktet, er det et spil i lotteriet, hvordan vejret er.
Det kan lige så nemt være koldt og blæsende.
Det er sjældent, jeg har brug for mine solbriller på sådan en tur. Tilpasningen af kasketten, hvor jeg har farvet undersiden af skyggen sort, er uhyre effektiv.
Det gode er, at det ikke betyder noget for mig at have grejet med 😃 ...
Hvis jeg skulle vinde et løb, ville det spille en rolle. Men det skal jeg ikke.
At have det nævnte udstyr med på bjergtur er standard – jeg synes nærmest, jeg har glemt noget, hvis det ikke er med.
Det betyder også, at jeg har friheden til lige at løbe lidt ekstra, hvis der viser sig et fedt spor undervejs 😎
Følelsen af "come what may" er en del af friheden på løbeturen, hvor jeg er ude og samle gode oplevelser og indtryk 🥳
// Nørderi slut //
.
Oppe fra toppen var det stort set ét langt flow tilbage til centrum af byen – derfor ikke mange billeder fra den del, der tog lidt kortere tid end de andre 🏃♂️
Der var mange mennesker på stræderne nede i Bilbao; men det var ikke noget problem at finde vej i hurtigt løb gennem mængden. Det var helt naturligt for folk lige at give plads, når der kom én i fart.
Et ganske behageligt element af byløb – som endda sluttede af med, at jeg nu kunne løbe op af de trapper, som jeg løb nedad helt i starten. Så kom der balance i universet igen 🎉
.
Overordnet set var det ikke en storslået wauw-natur ... Men alligevel umagen værd! Det var et hyggeligt bjerg med ganske udmærkede stier, noget trail, sol, skov, dufte fra træerne og græsset, lyden af rislende vand i bækkene og venlig imødekommenhed fra de andre, jeg mødte på min vej 😃
At følge en rute, hvor utallige andre har bevæget sig af nogenlunde samme spor, hver i deres egen spirituelle stemning (om det være sig ved at vandre, løbe, cykle, i religionens navn, eller hvad hver enkelt nu ellers føler for), er en hyggelig oplevelse og tanke.
Ikke mindst fordi de ikke var der samtidig med mig – jeg havde ruten stort set for mig selv 😁
.
Camino de Santiago ... Måske ikke en pilgrimsrejse i denne omgang; men ikke desto mindre en oplevelse, der fik sjælen til at smile 😊
(Se også turen på Relive)
#SchjllrpRun
2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 | 2019 | 2018 | 2016
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar