30-11-2024
Sidste dag i november, blåt vejr, tæt på frysepunktet …
Det var da helt oplagt at begive mig ud på en længere løbetur 😃
Jeg havde længe haft Grejsdalstien stående på min liste, og jeg havde også løbet en afart af den for en tre års tid siden – hvor de tilstødende stier og seværdigheder blev nærmere udforsket.
Men den officielle sti, som adskillige har bevæget sig ad, manglede jeg at gennemløbe.
Én af grundene til, at det ikke var blevet til noget, var, at stien starter i Vejle og slutter i Jelling.
Så ville det jo bare være tilbage igen ad samme spor. Hvilket naturligvis er en oplagt løsning.
… Nu løber jeg så bare ikke for at finde oplagte løsninger 🤔
Grejsdalstien slutter tæt på, hvor jeg har en rute omkring Fårup Sø og i Jelling Skov.
Den slags “oplagt”, jeg godt kan li’ er at koble ét spor sammen med et andet og løbe det hele på én gang 😁
Det blev modellen; en sti her, lidt udpluk af skov og eng dér … så skulle jeg bare finde vej tilbage til Vejle igen.
Tja, her var det så helt umuligt at vinde i lotteriet.
Der var ikke anden udvej end at løbe den sidste del på asfalt.
Nåh hva’, de 6 km går nok 🤷♂️
Næste øvelse blev at finde et passende startsted.
Grejsdalstien starter ved Vejle Sygehus, hvilket er et notorisk umuligt sted at parkere!
Der er nogle P-pladser det første stykke inde ad stien; men det virkede mere interessant at køre ud nordvest for Vejle og parkere ved Petersmindehallen.
Gratis og forhåbentlig masser af plads.
(Hvilket viste sig at holde stik 😀)
Sådan.
Kursen var lagt.
33 km med 660 højdemeter ventede forude.
Nu var der egentlig ikke andet tilbage end at fylde passende mængder vand og mad/energi i løbevesten og komme af sted!
Vejret var fint med mig, og jeg havde den flotteste blå himmel, flot udsmykket med en passende mængde skyer, da jeg startede ud.
Selvom det skiftede til det mere grå undervejs, og der endda ligefrem en overgang kom nogle regndråber i sluttet formation ned, gjorde det ikke oplevelsen ringere.
Selv vinden, som nogle sikkert ville betegne som “iskold”, på de åbne stykker, forøgede bare oplevelsen af at være ude i det fri med højt til loftet 🤩
Der var en god portion andre mennesker ude og bevæge sig også (i hvert fald i de bynære områder), og alle virkede til at være i glimrende humør. Både til fods og på cykel.
Lidt mudder her og der, nedfaldne blade mellem alle træerne.
Skøn oplevelse 😊
Ideen med at starte ude “wæstover” var god nok; jeg kom igennem det første vildnis inde i Vejle, dels hvor stierne på kortet havde fået lov at blive til skov, dels hvor skovarbejde havde fjernet skovvejene, så de ikke sådan var lige til at se.
Nu er det heldigvis sådan, at “veje der ikke er lige til at se” er ét af mine specialer, så det gav ingen praktiske problemer 😎
Men den rute, jeg har rentegnet efterfølgende, og som kan downloades (se link i bunden), er ført uden om det drilske stykke.
Jeg er godt klar over, at min interesse i at løbe på tværs af alt muligt ikke deles af alle 😄
Efter at have været gennem mere by og forbi sygehuset, blev det på velafrettet og fuldt opmærket sti.
Grejsdalstien starter på decideret skovvej, og de første 4½ km ville man kunne køre i kørestol og trille med en barnevogn.
Begge dele på én gang, endda, hvis man skulle have det behov.
Derefter bliver det mere sti-agtig sti … eller, som det hedder i fagsproget: Trail.
Man skal dog ikke lade sig afskrække af det, hvis man ikke er så løbeteknisk (eller gå-teknisk) rutineret. To-tre steder var jeg glad for knopperne under skoene. Ellers var det såmænd meget tilforladeligt.
De næste 10-11 km var en god blanding af sti og mindre veje.
Hyggelig natur. Ikke de store wauw-udsigter; men det kan heller ikke være Grand Canyon alt sammen 🙃
Det er stadig Danmarks største kløft 🥇
Derefter går det ud på vej, eller ved siden af vej!, hvor der er fri udsigt til frisk vind, åbne vidder, en gravhøj her og der – tilsat en kirke og et fæstningsværk, når man kommer til Jelling.
Nu havde jeg godt nok tegnet ruten, så den gik forbi kirken og højene … men da jeg kom på højde med Gorms Høj, var det altså mere fristende, end jeg kunne modstå, at se den trappe op på højen 🤫
Så ganske i trit med, at mine tegnede ruter er stilladser, jeg kan række videre ud og nå mere fra, snarere end det er lukkede bokse, der begrænser mine muligheder, lavede jeg en hurtig afviger – op ad trappen med mig det gik 😁
Der er bare noget ved at se tingene oppefra!
Herfra gennem mere by; men nu er Jelling ikke en by, man kan nå at blive træt af, inden man er ude af den igen. Det bliver højst til et “Mon jeg snart er ude af … Hov, nu er det skov.”
Fint ankommet i Jelling Skov kunne jeg glæde mig over gensynet.
Det var også en tre års tid siden sidst … Det kan godt være, at dagene kan føles lange af og til; men årene går hurtigt!
(Det var den omtalte rute, “Fårup Sø/Jelling Skov”, som jeg koblede Grejsdalstien sammen med. Linket til den findes også i bunden.)
Skoven lignede sig selv – hvilket er ret imponerende, da der i praktisk taget alle andre skove er sket omfattende skovarbejder de sidste par år.
Ad absolut hyggelige stier derinde, hvor solen nu havde klædt om til at være aftensol og skinne med varmt, lavt lys mellem træerne 🤩
Videre ud i engen syd for Jelling, der er godt opfugtet af Grejs Å.
Det er muligt, der hverken var høje bjerge eller dybe dale; men nøj, hvor er aftensolen flot på sådan en eng!
Det gav nogle gode billeder, og endnu flere steder hvor jeg bare nød udsynet for fulde gardiner!
Engstykket er ikke mere end godt en halv kilometers penge, men det er omtrent hele turen værd, selv hvis det var det eneste, jeg kunne se 😀
Derfra gik det tilbage mod Vejle ad asfaltvejen.
Yes yes, det skulle jo gøres.
Og være var det heller ikke; det danske landskab er jo varieret til den store guldmedalje, så for hver ny mark og matrikel ser det anderledes ud igen.
Sådan en strækning på asfalt er fint som afrul.
Jeg var også glad for, at jeg havde startet turen, hvor jeg gjorde. At løbe på asfalt bringer mig i et lettere døsigt mindset, hvor benene bare får lov at løbe på frihjul.
Det var godt nok at have pakket den terræntekniske del sammen i starten, og så her til sidst bare lade benene finde tilbage til bilen af sig selv.
Det var en fin og hyggelig tur, og mit håb om at afveje ruten forskellige elementer, så ruten føltes harmonisk, lykkedes fuldt ud.
En anden gang tager jeg ned og løber endnu flere af side-stierne og afvejene i Grejsdalen, for der er en masse mere at se.
Turen her passede perfekt til vejret, stemningen og mængden af dagslys 😃
Det er en fornøjelse at mine ben kan bære mig både ud og hjem igen på ture med gode oplevelser 🥳
#SchjllrpRun
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar