26-06-2021
En løbetur ud i sumpen ... eller i hvert fald ad den (relativt) nye Sumpsti i Skanderborg. Super hyggeligt spor på den del 😃
3 km var ikke helt nok at køre efter, så jeg fik smidt ca. 15 yderligere i puljen ved at løber over til Walter og til Junges Plantage for at tage mtb-sporet rundt. Det var godt nok ikke decideret mtb-sporet, jeg gik efter; men i løbet af de sidste tre år, siden jeg var der sidst, er sporene i skoven blevet til etablerede mtb-spor opbygget i grus. Nå ja, sådan kan det gå 🤷🏻♂️ Meget hyggeligt alligevel.
Tilbage mod Skanderborg og løbe rundt i Dyrehaven, bare lige for at se mig omkring i dén skov også ... se på brudepar, hilse på frisbee-spillere, sige tak til de øvrige på tur, når de standsede op for ikke at komme ind i det billede, jeg var ved at tage. I det hele taget en super hyggelig stemning i skoven, når jeg mødte nogen 🌳🦘🌲
Der er ikke meget løbetur ud på en badebro; men jeg måtte alligevel ud på næsten dem alle sammen, for der er altså bare ét eller andet ved at stå der ude i vandet. Med tørre fødder 😁
Mtb-sporet er pænt fladt, med enkelte undtagelser, hvor der flere steder er bygget hop ind. Ingen problemer i det, for der var frit udsyn de steder, hvor det var aktuelt.
I øvrigt ikke én eneste på mtb. Man skulle næsten tro, der var landskamp eller sådan noget 🤔
Skoven havde den flotteste grønne farve, dådyrene i indhegningen har de flotteste aftegninger, og stemningen blandt alle dem, jeg mødte, var udpræget venlighed og imødekommenhed - Ikke fordi det normalt er et problem; det var bare bemærkelsesværdigt i dag 😊
Et let gråvejr, der måske ikke giver de maksimalt bedste farver på billederne; men det var helt perfekt at løbe i 🏃
#SchjllrpRun
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse













Ingen kommentarer:
Send en kommentar