17-09-2022
Vesterskoven er i sig selv en fantastisk skov; arrangørerne Trailrunning Silkeborg formåede at lægge sig _helt_ fremme i feltet i kategorien “find den hårdeste rute rundt” 🤩
Ruten giver oplevelser til alle aspekter af trailløbet:
Der er flade strækninger, endda i forholdsvis rigelig mængde, hvor den fysisk stærke løber kan give den gas og komme foran.
Til gengæld er bakkerne tilsvarende ekstra stejle, hvor en god teknik på både op- og nedløb kræves for at kunne gøre sig gældende.
Sektioner med navne som Trapper Til Toppen, Serious Downhill Run, Martins lortebak' og slet og ret Muren(!) beskriver forholdene ret godt!
Det var i den grad en rute, der belønnede alsidigheden… En formidabel fest 🥳
Når jeg normalt foretrækker at løbe alene eller sammen med få andre, er det for at kunne bevare flowet og nyde oplevelsen uden enten at have én foran til at spærre eller lige i nakken. Det er jo som ude i trafikken: Pr. definition er dem lige foran én nogle langsomme snegle, og dem bag én nogle fartdjævle 😏
Enkelte havde valgt at tage sommerdæk på til den gang snekørsel, som trailløb i Vesterskoven er, med det resultat, at de blokerede fuldstændigt ved nogle flaskehalse … Den slags ture kræver altså knopper under skoene!
Det er en del af “charmen” ved løb – og sådan set nemt nok at undgå: Jeg skal bare lægge mig forrest i feltet og løbe hurtigere end alle de andre 😆
Jeg var ikke én af de hurtigste rundt, og jeg betragter ikke mig selv om en svag løber … Der var utroligt stærke og dygtige løbere til stede, hvilket var imponerende at se.
Det er oplagt nu at sige at “andre lå i den anden ende af spektret”; men det ville ikke være rimeligt. For det lyder som om, at man så er dårlig til at løbe … Nix!
Uanset hvor stærk og dygtig man er, er der altid nogen, som er bedre. (Og der var VIRKELIG stærke profiler med til det løb!).
Selv hvis man kom ind som sidste deltager på runden, og har gjort det inden cut-off, kan man tillade sig at være stolt over sin præstation.
Har man været bare igennem én omgang på Den Norske Mil uden at dø, har man helt afgjort fortjent sit svendebrev som trailløber 😎👏
Hver omgang er 10 km, hvor man opnår 675 hm. De enkelte flade strækninger er relativt lange, så det giver ekstra stejlhed på bakkerne 😁
Jeg løb med stave, så jeg kunne bruge fire ben opad (og visse steder nedad), så også overkroppen kunne bidrage til fremdriften. Det betyder, at jeg i dag kan mærke de 2 omgange, jeg tog, i hele kroppen – ikke kun i benene 😂
Navnet på løbet kommer i øvrigt af, at en norsk mil er 10 km (endnu længere end den danske på 7 km).
Ydermere kalder arrangørerne ruten for “Danmarks længste 10 km” … Med alle de bakker giver jeg dem fuldt medhold i den påstand 😄
Der er ikke så mange billeder denne gang, som jeg ellers plejer at tage på mine ture … Det er ulempen ved et løb frem for en almindelig tur 😊
På den anden side har jeg vist i forvejen postet rigeligt med billeder fra andre ture Vesterskoven 🤪
Jeg kunne skrive en afslutning i retning af “indiskutabelt en fed oplevelse, tilsat finesse og humor fra arrangørerne”, “superb oplevelse en lørdag” eller sådan noget …
Men for dem, der ved at jeg plejer at holde mig fra løb, da jeg hellere vil være i skoven uden en hel masse andre mennesker på én gang, er det bedste, jeg kan sige:
Jeg vil være med igen næste år 😃
(Update: Tilmeldt ved frigivelse af startnumre d. 17. maj 2023!)
2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 | 2019 | 2018 | 2016
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar