#SchjllrpRun: Mols Bjergetape med et twist

29-07-2022

Mols Bjergetape – med et twist

Man kan sige meget om Mols Bjerge; men de gør arbejdet godt!

Området er en del af et såkaldt dødislandskab – og med strålende sol i et par og tyve graders varme var der ikke meget liv i isen derude 😆

Feriens sidste længere løbetur blev henlagt til et gensyn med Mols Bjerge, nærmere bestemt den meget omtalte Bjergetape. Jeg havde endnu ikke været igennem de ca. 20 km anmelderroste og Leading Quality Trail-certificerede vandresti på én gang …

Hvilket jeg så stadig ikke har været 🤔

For jeg måtte altså lige twiste turen lidt og smide 6-7 km oveni af sporstykker, jeg kender fra tidligere mtb-kørsel 😁

For at springe frem til konklusionen: Rosen og titlerne er fortjente!

Imponerende stykke natur, fra de helt åbne vidder til smalle spor mellem træerne, både op ned og ligeud. Ikke decideret stejle skråninger; men tilpas længde og hældning på segmenterne til at man kan opretholde et godt flow hele vejen.

Fortræffeligt 🤩

At de ekstra sporstykker så ligger tilbage fra 2015-18 betød godt nok, at der var vokset lidt ekstra op her og der … ikke noget større problem; skulle bare lidt mere uden om eller igennem.

Den mere irriterende faktor var alt det hegn, som er sat op 😒 Ok, naturen skal være vild, så det er om at hegne den ind. Eller hvordan det nu virker 🙄

Jeg fik da praktiseret at springe over hegnspæle her og der.

Nu springer jeg normalt ikke over, hvor gærdet er lavest. Jeg kravler hellere under, hvor det er højest …

Hegnstrådene er heldigvis sat så tilpas brugervenligt, at man kan både det ene og det andet – ros for det, når nu flere af de gamle stier er blevet afskårede 😃

Jeg holder meget af at løbe steder, hvor der er historie i både natur og kultur: at kunne betragte udformningen af bakker og dale og et større areal (hvor Trehøje er udsigtspunkt Nr. 1 derude), forestille mig, hvordan gletscherne har ligget med massive mure, skubbet morænerne foran sig, dannet vigene … løbe gennem gamle hulveje og samlingssteder (Tinghulen), hvordan livet har været med hestekærrer og studedrev …

Jeg løber ikke med musik i ørerne; men jeg afspiller film i hovedet, når jeg er på farten 🙃

Normalt tager jeg en god portion billeder undervejs. Denne gang prøvede jeg i stedet at lade videokameraet være hovedkilden til optagelserne. Det gav knapt så mange stop undervejs (hvilket var ret fedt); til gengæld er den ene arm så optaget af at have en hånd for enden, som holder kameraet, frem for at svinge naturligt.

Nåh ja, alting kommer med en pris 🤷🏻‍♂️

Resultatet af optagelserne er kogt sammen og samlet i klippet her på YouTube