Løbeture i Alperne om vinteren i juli

Nu er det milde forår for alvor ved at gøre sit indtog – med temperaturer der svarer meget godt til sidste sommers vinterture i juli måned.
En sætning der giver perfekt mening, eftersom der blev løbet nede på den sydlige halvkugle 😊

Det medførte naturligvis en løbetur eller to (lettere rundet ned 😁), blandt andet i De Sydlige Alper (jeps, det hedder de).

Sommerferien 2023 gik nemlig til New Zealand 😀

Når man er på ferie, skal man jo slappe af … og kan man næsten gøre det bedre end ved at tage en løbetur i bjergene og nyde den friske luft 🤩

For dem, der ellers har læst mine opslag, bliver dette ikke de første billeder eller den første beskrivelse fra de kanter; nu bliver det blot med løbebrillerne monterede.


Jeg er for længst holdt op med at tegne ruter hjemmefra, for der er sikkert som en bøn hos tandlægen aldrig de rette forhold til stede, når jeg kommer frem!
Jeg sad derfor på hotellerne og tegnede ruter i de områder, hvor der nu var mulighed for en løbetur. En pen/stylus, mobilen med Gaia GPS og overførsel via Garmin Connect, der kan sende det til uret – så kører det 🤓
(Når også kortet for New Zealand er indlæst på uret som img-fil.)
Det er en god ting at have det store kørekort til GPS, når man er af sted 😎

Af og til måtte der improviseres ude på ruten, når jeg mødte et skilt med ”Private Property”. Herhjemme er det til at gennemskue, hvornår sådan et skilt er ulovligt … under fjernere himmelstrøg tager jeg det pr. definition for gode varer.


Der kommer særskilte beretninger for turene – kort kan det dog siges, at et fællestræk for de fleste af dem var ”runner's high” 🤩

Underlagene var lidt af hvert: Det fedeste trail, højder i bjerge, pragtfulde stigninger – og en tur op ad verdens stejleste gade (Baldwin Street i Dunedin)!

Naturen var pragtfuld at bevæge sig rundt i, og bjerge har altid haft en særlig plads hos mig. Når jeg går eller løber i bjergene, føler jeg mig snarere mere ladet op for hvert skridt, jeg tager på klippe, end jeg føler mig udmattet. Også selvom det går stejlt opad.


De blev til 7 ture i alt:



Løbeturenes geografiske placering



#SchjllrpRun

NZ-oversigt    |    Paihia/Garmin-rute    |    Paihia/Trailtur på "løbebånd"    |    Rotorua/Redwoods    |    Nelson/Silvan Forest    |    Franz Josef/Tunnel og hængebro    |    Queenstown Hill Summit Plus    |    Dunedin/Verdens stejleste gade


2024    |    2023    |    2022    |    2021    |    2020    |    2019    |    2018    |    2016


Indhold   |  Løbeteknik   |  Spor, ruter og steder   |  Turberetninger   |  Udstyr   |  Artikler   |  Diverse


Ingen kommentarer:

Send en kommentar