#SchjllrpRun: T-Rex og Slåensø

21-09-2024

Uret foreslog en basistræning. Javel jo. Det måtte svare til en hyggelig tur på 25 km og 630 højdemeter på en blanding af smalle spor og skovveje.

Med andre ord: Den T-Rex, de har ved Silkeborg, tilsat nogle spor ud på den anden side af Slåensø, så den meget fede bakke op mod H.C. Andersens Bænk kommer med, og lige ud og vende ved Sletten 😀

Sæt i gang!

Vejret viste sig fra sin absolut bedste side i dag hverken for varmt eller koldt, og masser af strålende lys 🌞

Hverken myg eller flåter … men jeg kom dog næsten i nærkontakt med et stk. firbenet vildt 😳

Lige pludselig befandt jeg mig omtrent en halv meter fra hugtænderne af det pelsklædte vildt!

Hvis ikke det var fordi, den ikke var en dag over 10 uger gammel, og meget optaget af en sten, den havde fundet på jorden, så ville den sorte labberdappervapper helt sikkert have kunnet være et faretruende møde! Men nuurrh, hvor var den nuttet 😍

(Labradorhvalpe er bare noget særligt.)

Det største dyr var helt afgjort T-Rex'en … det næststørste var en hest.

Ellers bestod naturoplevelserne af skov, søerne og herlige bakker. Med flotte udsigter gennem og ud over det hele.

De grønne farver i blade, mos og anden bevoksning var uforlignelige; solens stråler, der stod lavere og lavere som timerne skred frem, virkede som en levende spotlight mellem træerne og gav varme til både krop og sind.

Naturen er fantastisk 🎊

På den første bakketop fik jeg kontakt til KGB 🕵️‍♂️

(Hvis der skal bruges lidt flere ord, er det en mtb-flok, Team Knald Gode Ben, fra Greve.)

Vi blev hurtigt enige om, at det både var en god bakke at skulle op ad, og at det var noget skøn skov, vi var i – dem på deres mtb'ere, medbragt fra Greve og omegn, og mig uden den ekstra vægt at skulle have op ad bakken 😁

At alle fik pusten mens vi havde vores småsnak var et rent tilfælde 😇

Jeg fik også hilst på herreholdet fra en anden mtb-klub; alle med de store smil i hver vores retning.

Lidt senere oplevede jeg så dameholdet fra samme klub …

De havde fået forvildet sig så langt væk fra stien og ud mod vandet med deres cykler, at selv jeg ville sige "der er ikke noget at komme efter derude"!

Da jeg løb forbi, kunne jeg høre, de sagde "Der kommer en løber! Han løber over en bro! Så behøver vi ikke svømme over den å her!"

🤣

Hvis jeg havde haft tålmodighed til det, var jeg blevet stående for at se, om de alle sammen kom levende videre 😂

Et sted, jeg kom igennem, viser billederne fra det slet ikke det, jeg gerne vil have dem til – for det ekstremt gennemtrængende på det sted var duften !!!

Duften af træ, der har måttet give efter for skærende værktøj og derefter varmet op af solen.

Jeg gik (løb ikke) igennem det område for at få så meget som muligt med.

... og så for at få taget et billede, hvor min egen skygge var camoufleret 😄

Den opmærksomme lytter på kanalen her vil have bemærket, at det ikke er første gang, jeg har nævnt duftene i skoven. De er væsentlige dele af oplevelsen, og de er kompløk umulige at gengive!

Om det er varm harpiks, fra fugtig jord – eller tør, for den sags skyld, fra planter, dyrenes afmærkninger af territorier, eller bladenes forrådnelse i skovbunden, så er det en allestedsnærværende kulisse til det at være i skoven.

Én af de ting, som der kun kan opleves ved at være derude 😊

Natur er mange ting … også brændende træ 😀

Jeg kom forbi to knægte, der var ude og skulle overnatte i hængekøje. Kanonhyggeligt!

Jeg spurgte, om jeg måtte tage et billede af deres lejrbål, for farverne af flammer er så flotte som nogen udsigt.

Det var helt okay, så i flokken af billeder findes også et hyggeligt lejrbål 😊