28-09-2024
Solen viste sig fra sin skinnende side efter de sidste dages regnvejr; en oplagt mulighed for at lade lørdagens løbetur gå gennem Silkeborgs Nordskov og videre ud for at nyde udsigten fra bjergene, Sindbjerg og Stoubjerg.
Skoven med bakkerne – og trapperne – levede fuldt ud op til forventningerne: Det fedeste flow, pragtfuld skovstemning i den fugtige (men ikke gennemblødte) skovbund, der får farverne og duftene til at træde ekstra frem!
Rig variation på såvel træer og bevoksning, som på underlag, der på selv de helt smalle næsten-spor gav plads til de helt brede smil 😁
Sindbjerg og Stoubjerg var også som både forventet og håbet: helt og aldeles fortræffelige udsigter, hvor man kan se milevidt omkring 🏞️🌳🦘🌲
Skovene ved Silkeborg er en pragtfuld samling af strålende perler af oplevelser og skønne landskaber 🤩
#SchjllrpRun
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar