03-08-2019
Sommerferien blev tilbragt med stor fornøjelse på først Færøerne, derefter Island – selvfølgelig var løbeskoene med!
Jeg er helt vild med naturen på øerne i Nordatlanten! Det blæser, det regner, det er tåget, det er råt. Et herligt vejr at være ude i 😁
(Ok, den rigtige påklædning hjælper også ... men jeg var nu ikke plaget af specielt dårligt vejr på nogen af mine ture.)
Det blev til
– to på Færøerne: Leitisvatn (søen der løber ud i havet) og fra Kirkjubøur ind til Thorshavn
– fire på Island: Jaðarinn (Kanten), Rauðavatnsskógur, Elliðaárdalur og Garðabær (som alle tre nok er det nærmeste, man kommer på begrebet 'park' i Island)
Især på Island er naturen til stede i en massiv mængde, som vi ikke er vant til herhjemme.
At løbe ved siden af en lavamark ("Kanten", hvor man løber langs en 3-4 m høj lavamur) lader ikke nogen tvivl tilbage om, at naturen altså mener det! Det giver en overvældende fornemmelse af power, og for mit vedkommende går det lige op gennem skoene og fortsætter videre op i kroppen. Én af den slags spor, hvor det godt bare måtte have fortsat!
Jaðarinn ... Kanten
Lavamur til den ene side, lavamark til den anden.
Et eksorbitant fantastisk terræn!
Den tur var klart den bedste, og i det hele taget én af de bedste ture, jeg har løbet. Hvilket ikke siger så lidt 😉
Smidt af bilen (-ish) in the middle of freakin' nowhere, og herfra er det bare at løbe af sted. Lavamur til den ene side, askebunker til den anden, sig selv alene sammen med naturen.
Formidabel oplevelse 😄
Fin asfaltvej, øde landskab ... og ellers ingenting ...
Rutestart midt på en lavamark!
Det er ruten Jaðarinn, Kanten, som begynder her.
Lava, aske og asfaltvej, og ellers ingenting. Til gengæld er der store mængder lava og aske 😃
Stier af jord, hyppigt varierende med klippestykker.
Man var på hele tiden!
Hen over lavaklipper, helt øde. Kunne være på en anden planet!
(Hvis man lige ser bort fra masterne og byen i det fjerne ... men de kunne jo teoretisk set godt være blevet bygget af aliens)
Reykjavik i det fjerne ...
Humøret er højt, sporet er fedt – og endnu bedre er det at refrainet er frit 😃
Sporet er egentlig lavet som et mtb-spor, og ligesom herhjemme kan man takke mtb-kørerne for, at sporet er tilgængeligt og synligt.
Underlaget egnede sig bare bedre til fødder end til hjul, for der var et væld af løse brokker og kantede klipper. Ville være en bumpende oplevelse, selv på en fully; men til fods var det intet problem. Tværtimod.
Vi mennesker har et velsignet bevægelsesapparat!
Ok, indrømmet!
Lige her savnede jeg min mtb. Det kan jeg ikke andet end blankt erkende 😃
Det var ikke lutter lavamark ...
Måtte også igennem vild bevoksning på et tidspunkt
Jord, rullesten og fast klippe – en drøm af et varieret terræn!
Totalt fokus på at finde de rigtige steder at sætte fødderne, derudaf det går... Pragtfuldt!
Snart slut ...
Turen går ikke længere end hen for enden af søen der. Overvejede lige et øjeblik at ringe hjem og sige, at det tog et par timer mere, og at jeg skulle samles op igen, hvor jeg blev sat af 😉
Ved vejs ende.
Turen begyndte ude i nærheden (-ish) af bjergene i det fjerne og bragte mig hertil.
Dopamin, endorfin og hvad man nu ellers kan blive boostet af på sådan en fantastisk tur!
Kroppen har været brugt – tanker, ideer og filosofier blev vendt, drejet og skabt!
Gennemstrømmende følelse af for-fedesthed 😃
I "parkerne" på Island er der bygget stier, der bedst kan sammenlignes med de etablerede mtb-spor herhjemme.
De er ikke just velegnede til kørestolsbrugere; men nu var jeg der også for at løbe 😜
Aftentur i Rauðavatnsskógur ...
En lokal park; men lad os da se på, hvordan sådan én ser ud på islandsk.
Jo jo, ganske lovende 😃
Det her løbeterræn kan da absolut bruges!
Den slags byparker her ville det nu ikke gøre noget, at vi havde derhjemme!
Det er buske i en park, der er til at have med at gøre!
Gi-go-gas-hældning på stien i tilgift
Man skal se godt efter for at opdage, at det er opbyggede stier, man løber på. Et brillant stykke arbejde med at få dem til at falde ind og virke naturlige.
En ting, det muligvis er svært at se på billederne, er flowet!
Der var et helt fantastisk flow, et naturligt forløb og drev, gennem de fleste af stierne.
Der kunne bare gives gas; og samtidig skulle man lige huske, at det altså var ujævne stier. Det er ikke spor dumt at have det slået til i automatikken, at man husker at løfte fødderne!
Tilbage igen ...
En stor vej og en byggeplads som påmindelse om, at man er lige i kanten af byen.
Men derfor kan man jo godt lege lidt med motivet 😉
Lange strækninger med fantastisk flow, varierende landskaber og allestedsnærværende natur.
Man graver ikke lige stien ned og glatter ud, når jordarten og "rødder" består af en gang massiv klippe; man former sporet som topografien byder.
En anden park, Elliðaárdalur ...
Lige ved siden af, hvor vi bor, så det ville være synd og skam ikke at udnytte det sene aftenlys
Hey! Et par vilde kaniner! Skal da liige se, om jeg kunne være heldig at få et billede.
Det kunne jeg så. Og var det ikke lykkedes med dem, så af de 500 andre, jeg så på den tur 😜
De kan altså noget med at lægge stierne, så man får en oplevelse ud af det!
Det er jo en park, så selvfølgelig skal der være skulpturer af en art. De kan jo lige så godt blive lavet som legeredskaber
Der er nu bare en god stemning over sådan en elv
Parken fra den ene yderkant.
Måske den skulle kaldes "Engen" i stedet?
Klokken er lidt i ti om aftenen, så det er da en lys nat
Hvor god løbeturen end var, så stikker sådan en godnathilsen her fra den ene af Drengene nu alligevel alt 🙂
Island har tradition for ture og oplevelser ude i naturen, med et væld af stier og muligheder. Naturen er rå, rustik og fantastisk.
Det rustikke look har de også overført til nogle af bygningerne 😏
Som løber er et vigtigt at sørge for at have brændstof nok på tanken. Især når man skal langt væk, og der skal være tilstrækkeligt med overskud i reserve.
Denne burger-joint udstråler da i den grad et løfte om at kunne sørge for dén del af processen 😃
Bogstaverne på skiltet er lidt rodede, men der står "Her leveres effektive energibarrer"
Parken ude ved Garðabær.
Vi havde tidligere på dagen gået i lavatunneller her; nu skulle overfladen udforskes
Kan man andet end holde af det her lige på stedet? 😃
Der var også en pæn andel højdemeter, der skulle bestiges, inden det gik nedad igen
Udsigten over parken, der lagde grund til den sidste løbetur på Island i denne omgang.
Et forholdsvist mildt terræn, uden de store klippesider eller barske områder.
Det var kun lige i starten, man kunne se den rå klippe i væsentlig grad.
Ellers så det ud som på billedet her.
Ellers så det ud som på billedet her.
Stierne var helt ideelle til fart, fart, fart!
Forestil dig en bobslædebane, med fuld speed og sving man skal kaste hele kroppen ind i!
Forestil dig en bobslædebane, med fuld speed og sving man skal kaste hele kroppen ind i!
En fedt nedløb over flere kilometer – ville også have været en drøm på mtb 😃
Regnen havde overtaget scenelyset, inden turen var omme ...
Ikke at det gjorde det fjerneste – en let støvregn er pragtfuld at løbe i; den frisker op, og alle duftene får lige et ekstra spark
Ikke at det gjorde det fjerneste – en let støvregn er pragtfuld at løbe i; den frisker op, og alle duftene får lige et ekstra spark
Færøerne er lidt anderledes ...
Naturen er også her rå, rustik og fantastisk; men der er ikke samme fornemmelse af overvældende her-kommer-jeg, som vulkaner og gletschere kan præstere.
Færøerne har heller ikke samme tradition for at bevæge sig ud i naturen, så der er ikke stier i større mængder på kryds og tværs.
Heldigvis kendte jeg et par ruter fra et tidligere besøg, jeg denne gang gerne ville tage i løbetempo.
Det blev også den forventede godt oplevelse, og Færøerne ER skønne med de grønne bakker sat ind som en del af den barske natur!
Miðvágur, Færøerne – Første løbetur er sat i gang, og jeg nyder udsigten over bugten, hvor ferieboligen gemmer sig omme bag bakken. Desuden et eksemplar af det vilde dyreliv, der har fanget en uskyldig frisbee
Ved Leitisvatn; skal bare lige et smut ud, hvor vandet styrter ud over kanten og så tilbage igen 🙂
Selv i stille vejr har klipperne et barsk udtryk!
... og en barsk fortid! Mere end ét stakkels menneske er blevet smidt over kanten her
... og en barsk fortid! Mere end ét stakkels menneske er blevet smidt over kanten her
Et afløb, der vil noget. 32 m ned i havet. Længere ud kommer man ikke!
Retur igen, det første stykke langs søens bred.
Desværrevar det ynglesæson, så kort efter gik ruten tilbage ad samme sti, jeg var kommet derud ad
Det sidste stykke af ruten hjem; boede lige ovre på den anden side af vigen ...
... hvilket er her.
Næsten hjemme, kun ca. 8 højdemeter tilbage
Jeg havde endvidere fået et spor på en god rute (tak Esben!); men desværre var starten op til den et veritabelt vandfald den dag.
Det var én af de situationer, hvor man indordner sig under naturens luner.
På turen ude fra Kirkjubøur fik jeg lov at løbe mellem skyerne; skønt vejr at løbe i 🙂
Oversigtskort med området mellem Kirkjubøur og Tórshavn ... Det er bare af sted
Frisk vind, let overskyet, forventningens glæde 😃
Skal bare lige lidt ud ad vejen, så kan jeg følge stien, der går op på plateauet og ind til Thorshavn
Et blik tilbage mod Kirkjubøur, tidligere bispesæde, Færøernes ældste fungerende kirke
Fjeld, trail, løb mellem drivende skyer – Totalt perfekt vejr 😃
Thorshavn i syne; man kan måske ane på ansigtsudtrykket, at det har været en særdeles glimrende tur 😉
Det eneste kritikpunkt var, at den var alt for hurtigt overstået
Brættet i Thorshavn. Handel med fisk og fangst foregår her.
Og endnu bedre, så ligger Kaffihúsið lige ved siden af, hvor de har fremragende kaffe og othellolagkage i solid størrelse og kvalitet!
Vejret på Færøerne skifter hurtigere end nogen andre steder, jeg har været (incl. Grønland). Det kan være strålende sol det ene øjeblik og helt dækket af skyer det næste. Det gør, at selvom fjeldene ikke helt har bjergstørrelse, så indeholder de alligevel en mystik og et element af det ukendte og "hov, var der for et øjeblik siden ikke lige noget ..."
Et levende landskab.
.
Jeg er glad for, at vi tog Færøerne først og Island bagefter. Dermed kom naturen på Færøerne til sin ret. Den er så meget større end her i Danmark.
Ved ankomsten til Island blev det hele endnu mere fascinerende. Og seriøst.
På trailturene på både Island og Færøerne fik jeg lov at tage alle kendte værktøjer, teknikker og principper i brug!
Jeg havde oplevelser af at være fuldt og helt til stede på sporene i naturen og bare nyde det i fulde drag.
Total fed trail 😍
#SchjllrpRun
2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 | 2019 | 2018 | 2016
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar